www.torbenhammelev.dk © 2012 

                                                                                   

 

VELKOMMEN TIL MIN HJEMMESIDE

 

 

 

 

 Mig og mit misbrug handler dels om, hvordan det udviklede sig gennem årene, men er også et forsøg på at forstå eller prøve at forstå hvorfor og hvordan det kunne ske.

 

I første omgang skal jeg jo kigge på hjemmefronten og skolelivet. Havde jo ingen problemer de første mange år, men opdager vel i realklasserne, at jeg måske bliver mere afslappet og tør noget mere, hvis jeg har en øl i kroppen.

På dette tidspunkt går jeg i en ren drengeklasse på Kildegård Gymnasium og går umærkeligt fra at ligge i top 3 på Skt. Joseph til at rode rundt i midten af klassen. Én af årsagerne hertil er overgang fra grammatik på dansk til grammatik på latin. Og det er svært at få fodfæste som den nye dreng i klassen blandt de 23 andre.. I baghovedet ligger også de sidste års mobning på Skt. Joseph, hvorfor jeg jo ikke skal have snotten forlangt frem. Via John Meyland fik jeg arrangeret en fodboldkamp mod Dyssegårdsskolen, men selvfølgelig spillede jeg ikke selv på holdet. Var meget begejstret for én af pigerne, Mos i én af de andre realklasser, men mine spæde forsøg på kontakt (en seddel i hendes frakkelomme + en telefonopringning fra en telefonboks på Tuborgvej) gav ikke andet end smådrillerier fra de drenge, som hun snakkede med,

I gymnasiet begyndte festerne med øl osv. og det gik jo pludseligt nemmere med den indledende pigekontakt, når øl nr.3 eller 5 var drukket. Genert dreng uden ret meget selvtillid (selvværd) har det rigtigt svært med de indledende øvelser. Jeg havde jo ikke de store problemer, når først kontakten var skabt.

Men blev jo også trykket hjemmefra. "du er hjemme senest", og det var altid før mine klassekammerater, Som beskrevet andet steds :  manglende anerkendelse og ros var ikke gavnligt for mig.

Én af mine senere kærester har jo beskrevet det ganske fortrinligt, da hun konstaterede, at jeg havde en ekstrem respekt for IB - grænsende til frygt.

Og også her lærte jeg, at tungebåndet gled lettere med en øl eller 4 i maven.

 

På Handelshøjskolen, hvor jeg stort kun gik, fordi de gamle havde tvunget mig til det ("skal du have økonomisk hjælp hjemmefra, så er det  i gang omgående efter 3.G"), brugte jeg en del timer på de nærliggende værtshuse med Billard og her lærte jeg også mig selv at ryge smøger. Frede Bak fik mig jo med i Festudvalget, hvilket betød, at jeg drak gratis til alle festerne (og der var én hver 3. uge). Dengang var Handelshøjskolen 2 skoler - økonomerne på Julius Thomsens Plads og alle sprogpigerne på Howitzvej, hvor jeg tit skulle holde møde medpedellerne, fordi alle de "små" fester ca. 400 deltagere holdtes derude.  Det var også herude Frede og jeg gik i gang med mesterværket :  en kæmpe-modul-bar, der nemt kunne flyttes rundt, hvor den skulle bruges, da den kørte på hjul og var til at skille ad.

Valgt til Repræsentantskabet uden at vide, hvad det indebar, men af sted til mit første måde. Chok !!! her sad jeg - 19 år gammel - i en forsamling på 51 mennesker, der skulle diskutere uddannelsespolitik og pensumplanlægning osv.osv.. og husk så lige det politiske landskab med studenteroprør i baggrunden. Til næste møde var jeg i rigtig god tid, så jeg sad en times tid i kantinen og fik mig et par øl inden mødet, og opdagede efterfølgende, at jeg sagde noget klogt i denne forsamling (fik ros af et par af veteranerne bagefter).. konklusion : Øl åbner kæften på mig og gør mig bedre.

 

Efterfølgende ved militæret oplevede jeg det som en del af en hver dagligdag, at der skulle drikkes øl i samtlige pauser, hvor vi raflede og klunsede og på de lange aftener spillede whist. i snit et par gange om ugen på Geels kro gjorde det jo ikke nemmere at lade dem stå, og om morgenen var det nemmere med en morgenbajer end at skulle gå i "tutten" og få kaffe og morgenmad.

Senere hos Adams Transport var det jo ligeledes en del af kulturen, at vi røg og drak på kontoret, så selvfølgelig fortsatte det blot derudaf..

 

I 1977 oplevede jeg så første gang, at man kunne miste job p.gr.a druk og tog de første skridt til at forsøge at holde pauser, men jeg manglede den ro, som øllerne havde givet mig..

Gode råd er dyre nu, men vi har jo gudskelov en god "huslæge, som har kendt mig siden jeg boede på Ordrupvej. Han udskrev nogle små beroligende piller Lexotan, som fandtes i grønne og lyserøde udgaver. De grønne stærkere end de andre..

 

Nu følger så nogle år, hvor druk afløser piller og omvendt. Flytter jo i  egne lejlighed på Frederiksvej, hvor "Gravens rand" ligger oppe for enden af vejen og cigarhandleren giver kredit til d. 1.

På mine "rigtigt gode drukdage", så hverdagen ud som følger: vågner ved vækkeur. kl. 06.00, benene ud over sengekanten, hånden ned og tage fat i den sprutflaske, som står ved siden af sengen - og så 2-3 store slurke. sunde sig 5 min. og så ud på toilettet og op med det hele. Så er vi klar til dagens indtag - 2 slurke fra flasken, der bliver indenbords, et krus kaffe, mens morgentoilettet finder sted med vask, hårvask og så videre.  Så ned til cigarhandleren og minimum 1 porter og 1 Gl. dansk - helst 2 sæt. Videre ned på mit morgenværtshus, der først lå i en hytte bag Smallegade senere rykkede ud på Smallegade. Her en øl eller 2, en Gl. dansk eller 2 + kaffe og rundstykker med ost.

Påen god dag gik jeg så på job indtil frokost. 4 halve kylet ned og så ne tur på "endestationen", hvor jeg skulle nå 2 sæt, tilbage på job indtil fyraften og så forbi nærmeste værtshus på vej tilbage til Gravens Rand og Frederiksvej.

Nogle dage var selskabet på mit morgenværtshus så hyggeligt, at jeg greb mønttelefonen og sygemeldte mig, og så blev der festet igennem.

 

Men da jeg får kontakt Albertslund, er det foreløbigt slut med sprutten, og kun de lyserøde, der dur. Møder i denne periode Anette og oplever en enorm anerkendelse fra min nye svigerfamilie, men tager også mig selv i at sidde med pillerne liggende løst i lommen, hvorfra de ryger ned i halsen med jævne mellemrum. Kan være medvirkende til det endelige brud, da en del af skænderiet havde udgangspunkt i vores økonomi, og jeg kunne da ikke få kredit på apoteket. Prøvede at skjule pilleforbruget for Anette - om det lykkes, ved jeg ikke - hørte aldrig for det, men da nu forholdet var slut, måtte jeg jo hellere lægge de hersens "nervepiller"

Tog et par overnatninger på Ellegårdsvej, hvor jeg har fået at vide, at jeg oplevede mine første abstinenser i form af muskelkramper, idet jeg første eller anden nat spændte hele kroppen og stod som en spændt flitsbue i sengen med kun fødder og hoved på madrassen. Husker ikke selv episoden, men mor har fortalt, at jeg var tæt på en indlæggelse på dét tidspunkt.

Nå, men overlevede og havde nu problemer med at sove, hvorfor Doktor udskrev en lille pille, han kaldte indslumringspille - ganske ufarlig og ikke vanedannende, da den angiveligt skulle være ude af kroppen om morgenen. Denne vidunder hed "Domnamid".

Og det gik vældig godt i nogle år. Den var jo ude af kroppen om morgenen. Så i perioder var det både druk og Domnamid, og nu oplever jeg for første gang, at der findes blackouts..

Har foretaget mig mange ting, jeg ikke erindrer efterfølgende, men højst sandsynligt fordi jeg tog piller hver aften - med eller uden øl i kroppen.

Bedst som det kører, får jeg pludselig oplyst, at Domnamid udgår af markedet - panik !! - hvad nu ??

får af egen læge oplyst, at Imozop ligner, hvorfor jeg begynder på dem og total overser og overhører, at der er tale om bensodiazepiner..

Ganske vanedannende, men hva' fan'...

Fortsætter nogle år med blandingsmisbrug og kun piller på skift, indtil jeg medio 90'erne totalt ophører med sprut- og ølindtag.

Opdager nu hen ad vejen, at en enkelt pille måske ikke er nok - opdager ind i mellem uro i kroppen, som jeg dæmper med pillerne.

Og finder via en tidligere kollega ud af, at det er nemt at skaffe sig medicinen. Der skal blot bruges et Cpr.-nummer og et læge-ydernummer og en telefon. Og det er så det, politiet knalder mig for ved at få mig dømt for dokumentfalsk.

Da jeg i 2004 lader mig indlægge til total afvænning (lader mig indlægge på grund af frygt for muskelkramper) er mit daglige forbrug, der starter om morgenen og kører hele dagen, så snart jeg mærker uro, oppe på 20-25 piller om dagen.

Har ganske kort før indlæggelsen prøvet at stoppe på egen hånd - helt på grund af politiets opdukken - men det gik helt galt. Vågnede med stærke smerter i skulderen, og det viser sig, at jeg i søvne har revet skulderen af led. Nupper lige et par piller og kører på BBH's skadestue og får trukket skulderen på plads. Skal nu gå i 10 dage med armen i slynge, har lægen sagt, så jeg må lige udsætte mit pillestop et par uger.

 

MEN-MEN-MEN nu skriver vi 2013 og jeg har ikke siden marts 2004 taget en eneste pille eller en eneste dråbe alkohol. !!! 

 

    

 

 

 

 

 

 

Lorem »

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit.

 

Lorem »

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit.