www.torbenhammelev.dk © 2012 

                                                                                   

 

VELKOMMEN TIL MIN HJEMMESIDE

 

 

 

 

 

     Lehnsgreve de Hammelev

          til Mimremosen

 

 

Samtidigt er det i denne periode (1981 og før jeg flytter til Albertslund), jeg indfrier mit løfte til mig selv fra min soldatertid og får taget et kursus i udvidet førstehjælp og stifter herigennem bekendtskab med samaritterne i Dansk Røde Kors. Bliver medlem af Københavns Samaritter Korps – i første omgang som almindelig samarit, men begynder snart at gøre karriere også her.

 

Får taget forskellige kurser, som bla. Vagtleder og Intern Instruktør, ligesom jeg begynder som sekretær med kontortid hver tirsdag aften i lokalerne i Sankt Hans Gade 19, 2200 Kbh. N.

Er ved at skabe mig en position i bestyrelsen sammen med formanden Birger Lodberg, vores vagtchef René Isager-Sally og hans datter Gitte. René’s princip om at tager du nogle af de sure vagter, får du alle de gode, kommer hurtigt under huden på mig. Og jeg får rigtigt mange af de gode, hvilket jeg vender tilbage til i et andet afsnit.

Det er også i perioden her medio 80'erne, at vi i KSK for alvor begynder at rykke på os.

Birger, René og jeg skubber alle de gamle dyder til side og begynder at tage penge for vores samarittervagter, og i og med, at de nu koster penge, stiller vi større og større krav til os selv og vores materiel.

Oprindelig render vi rundt med bårer fra mellemkrigs-årene. Lavet af træskelet og med tung sejldug over. De findes i en meget lettere udgave i Tyskland - letmetal + plasticdug (også meget lettere at rense for snavs og blod). Det samme gør sig gældende med telte til vagterne. Oprindeligt nogle gamle sejldugstelte, der vejer et ondt år. Dem får vi nu udskiftet med lette telte i hvidt nylonstof, der er regn- og vindtæt, men som ikke vejer noget som helst. De gamle telte skulle vi være min 4 mand til at rejse. De nye kunne vi i princippet rejse alene, men var som regel 2 mand om. 

Vi begynder at søge fonde om penge til indkøb af dette og hint. Vi begynder åbenlyst at tale om sponsorater til diverse ting.

Ganske nye toner i Dansk Røde Kors, hvor Landsledelsen korser sig over vores opgør mod gamle dyder.

Da jeg begynder i 1981 er vores uniformer ganske ualmindeligt triste - blå grå kansas med knapper for det ene og det andet (lidt lige som spejderbevægelsen), men da vi først er begyndt med de store Rock-koncerter inde i Den gamle Idrætsparken (1 gang er Rock for Afrika) går det op for os, at det her er uholdbart. I disse blå-grå uniformer forsvinder vi jo fuldstændig, hvis vi sendes ud efter en tilskadekommen tilskuer midt på plænen. Det er således også svært at dirigere et bårehold hen mod et skadested. Så vi må gøre noget aktivt. Vi - dvs. Birger, René og jeg - afprøver forskellige modeller og farver og falder for en knaldrød sag med refleksbånd og så videre.

Men vi har jo alle sammen investeret i den blå-grå, så det kan vi jo ikke bede folk om én gang til - og så er det, at det lykkes med sponsorerne for alvor. EM-elektrik, som vi møder alle vegne på vore vagter, bliver vores første hovedsponsor og får firmalogo på den Røde. Næste offer bliver "Parken" - symbolet på skiftet mellem Det gamle og Det nye - Den gamle Idrætsparken og fremover blot "Parken". Endvidere Baltica forsikring, der står bag byggeriplanerne i Parken.

Undervejs er det lykkedes mig at få ca. 100.000,- ud af A.P. Møller's fond, og vi kan anskaffe vores første vagtbil.

En Toyota Hiace, der indrettes med materiel, en enkelt båre og en mobil-telefon (i 1986) - et kæmpemonstrum med 2 antenner - en på taget og en stor på mobilkassen.

Senere samme år får vi bevilget penge, så vi kan købe en  anhænger til Hiace'n, og i den lægges telte og lysudstyr med generator, så vi nu er i stand til at oprette en effektiv samarittervagt alle steder - selv på Lars Tyndsk..'s pløjemark.

 

Men før vi når helt så langt, er der et par spændende oplevelser, som jeg også lige skal dele med Jer. Een onsdag aften ringer René for at høre om jeg har planer for den kommende weekend, og da den er ledig, meddeler han, at jeg skal holde mig stand-by i unifom ved telefonen førstkommende fredag aften - så vil jeg høre nærmere. Og da telefonen ringer, er den eneste besked: Gå ned på hjørnet af Jagtvej og Vennemindevej, så bliver du samlet op. Vi bliver så i al hast kørt til Kongelundslejren - en tidligere militær-lejr, der pt ligger stille. Her bliver vi modtaget af en central figur fra Landskontoret Jørgen Chemnitz, der beder os om at rulle ærmerne op. Vi skal gøre rent på alle stuerne på kasernen og i fællesarealerne og køkkenregionerne, for om natten kommer der 3 busser med flygtninge fra Iran. Og ganske rigtigt -

kl. 01.30 kører 3 busser op i nattens mulm og mørke og læsser 150 flygtninge af, der skal bo her ind til videre og natten mellem lørdag og søndag kommer der yderligere 150. Alt sammen - meget hemmeligt. Vi må under vagten ikke ringe hjem og fortælle, hvor vi er. Om lørdagen er Jørgen et smut på Amager og tømme et par legetøjsforretninger, så der er noget for børnene at tage sig til. Søndag kl. 12.00 afløses vi og får lov til at køre hjem igen.

 

En anden vigtig begivenhed er invitation til Københavns-afdelingen af Dansk Røde Kors. Den handler om 5 dage i Berlin i anledning af et jubilæum i Vestberlins Røde kors, og jeg får lov til at tage med som én af 8 delegerede. 

Det er nogle meget spændende dage, idet man allerede kan mærke spændingerne i forhold til "Murens fald" året efter. Berlinerne er meget fortællende om deres dagligdag og deres vagttyper. De bliver jo brugt i almindelig ambulancetjeneste, så de er noget mere aktive og økonomisk bedre stillede, end vi er. Fortæller om underjordiske vandreservoir's, som man er nødsaget til at have, da Østtyskland ligger hele vejen rundt. Vi holder én af hyggeaftenerne ude på en bådstation, hvorfra de patruljerer på en sø, der afgrænser øst fra vest.

 

En anden ting, der lykkes for mig i 1991, er at få fat i TV2. Her er i disse år en reportageserie, der hedder "Reportageholdet". Det bliver en god kontakt til Mads Wedderkopp, der er én af redaktørerne bag. Vi aftaler et par optagedage - 1 aften med undervisning + en weekend med koncerter om lørdagen og Copenhagen Marathon om søndagen - hvor vi har kameraer på. Det bliver klippet sammen til ½ times TV med titlen "Helte på Halvtid".

 

Og så bliver året 1990 året, hvor vi siger farvel til Københavns Idrætspark - kaldet Idrætsparken. Der forestår en kæmpe ombygning, hvor forsikringsselskabet Baltica er én af hovedentreprenørerne. I november måned inviteres vi med til stor pressesession, hvor Peter Schmeichel er hovedattraktionen, idet han skal tage det første spadestik til ombygningen. Senere året efter indbydes vi til at deltage i selve ombygningen, idet vi bliver bedt om at forestå indretningen af 4 nye samaritterrum (vagtlokaler) + et lægerum til publikum og et til lægestaben omkring fodboldkampene i Parken, som stadion fremover skal hedde. Det bliver både selve indretningen samt indkøb af alt udstyr, som vi skal forestå. Lidt af en opgave for os frivillige amatører. Og endelig september 1992 er vi klar til at deltage i åbningen af Parken, der foregår over flere dage. Første dag er der koncertopførsel af musicalen Chess med Tommy Körberg og Elaine Paige som hovedsangerne. Dagen efter fodbold-landskamp (EM-revanche) mod Vesttyskland.

 

I mens Parken er blevet ombygget har vi jo ikke ligget på den lade side. Vi har haft kæmpestore koncerter på Gentofte Stadion (Tina Turner og Prince i 1990,  ACDC i 1991 og endelig i 1992 Michael Jackson og Dire Straits.

 

I de perioder, hvor jeg har været uden job og/eller studerende, var én af Årets første begivenheder 6-dages-løbet i Forum. 6 dage, hvor Forum var omdannet til Københavns største værtshus. 6 døgn, hvor der var cykling på programmet, og hvor vi som samarittere skulle passe både ryttere og publikum. Så typisk blev der lavet 3 hold til en aften : ét hold i hvert sving af velodromen + ét hold, der cirkulerede blandt publikum. Og det var et festligt publikum. Smukke piger, mænd i festtøj. Mange virksomheder havde begivenheden som udflugt for såvel medarbejdere som kundepleje. Dansk-toppen rigt repræsenteret med Peter Belli, som fast inventar de fleste aftener. Vi var på i 6 dage startende med en eftermid-dagsvagt, hvor publikum typisk var børn og unge, og så aftenvagten fra 18.30 - et stykke over midnat. Og jeg nød at være på i de 6 døgn med et utal af gengangere både blandt aktører og publikum. Har bl.a samlet Jesper Worre, Gert Frank, Hans Henrik Ørsted, Michael marcussen, Jørgen Marcussen, Jens Veggerby, Urs Freuler,  Jesper Skibby, Danny Clark, Jørgen V. Pedersen, Rolf Sørensen og Bo Hamburger op.

Doping til disse ryttere ved jeg gudskelov intet om, men bemærkelsesværdigt, at mange af dem havde "ene-samtaler" med løbslægen i vores samaritter-"telt". Ved skaderne, når de var kuret på rø... hen ad træbanen og skulle have pillet splinter ud, så var vi jo de bedste. Havde i disse år en fast aftale med BT's sportfotograf Bent Rasmussen om at tage et holdbillede, som han så oven i købet sørgede for kom i bladet (god PR).

 

En anden hyggelig klump af vagter i sommersæsonen var pensionistudflugterne med Københavns kommune. Hvert år blev der planlagt en tur ud i det grønne for Københavns ensomme pensionister og svært handicappede. Vi var med som "slæbere" af de dårligste. Plejepersonale tog sig af den personlige pleje. Køretur i ca. 2-3 timer, så holdt ved en kro - fed middag og 1½ times underholdning og så hjem igen.

Som Tak for indsatsen inviterede Københavns socialborgmester ved sæsonafslutning på en aften i Tivoli, hvilket var ensbetydende med en fed middag i Grøften, køretur rundt i haven med Tivoli-toget og så tilbage til Grøften til kaffe avec, sjusser og musikalsk underholdning og ind i mellem også dans.

 

Og med til vintersæsonens hyggestunder hørte vores teatervagter. Der var stort set aldrig noget at lave, men vi skulle stille 2 mand. Det var på Folketeatret og Det ny Teater, vi havde disse gode ordninger. Nogle dage var vi 2 samarittere på vagt; andre dage tog vi en "date" med i teatret.         

 

 

  På job i Springbræt

 

 

Lorem »

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit.

 

Lorem »

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit.