www.torbenhammelev.dk © 2012 

                                                                                   

 

 

VELKOMMEN TIL MIN HJEMMESIDE

 

 

 

 

 

     Lehnsgreve de Hammelev

          til Mimremosen

 

Mine skriverier om Caspersen-slægten bliver ud fra min hukommelse, hvilket i praksis betyder, at det måske ikke altid er 100 % fakta og den hele sandhed.

 

Mine første erindringer om mine oldeforældre, Niels og Anna Caspersen, går tilbage til, da de stadig boede på Haderslevvej i Åbenrå. Husker en stor "murmester-villa" i 2 etager med en stejl skråning i baghaven, som det var sjovt at løbe og ned ad.

Dernæst, at moster og onkel i Erritsø udvidede deres hus med 2 stuer, hvor de flyttede ind på deres helt gamle dage. Har også en svag erindring om, at de dér fejrede krondiamantbryllup med hele familien omkring sig. De havde jo en 7 børn spredt ud over hele landet, hvor moster Kirsten var den yngste. Har besøgt Lonnie i Vanløse, der bliver gift med Harald Bjørn, og "onkel Niels" i Tønder - gift med Alice, hvor han var hotelkonge i sine gode dage. Herudover er der 2 piger - Johanne (gift med Einar) og Inge (gift med Georg Foged) - der begge bliver gårdmandsfruer på Falster.

Husker også, at jeg var på ferie i Erritsø, da oldefar - Hans Michael - døde og det for en knægt som mig bizare i at, han lå på "lit de parade" oppe i deres stue, indtil bisættelsen som foregik fra Erritsø kirke, hvorefter hele følget kørte i kortege til Åbenrå, hvor han blev begravet. En slægt, hvor man må sige, at fællesnævneren for dem og efterfølgerne er "stædighed" (om den er jysk eller caspersensk vil jeg ikke kommentere på).

Hvorfor de er væsentlige i det videre forløb, skyldes, at min mor p.gr.a kronisk astma måtte forlade min mormor og morfar og flytte til Åbenrå som 12-årig. Voksede op og gik i skole i Åbenrå og blev på dén måde tættere knyttet til sine mostre og onkler end til sine egne 3 mindre søskende.   

Det er således også i Åbenrå, at hun bliver gravid med min storebror Peter, men da det er med en tysk soldat (og i Sønderjylland under krigen) må hun "flygte" til København og ortsætte livet her. Hun flytter ind hos sin moster Lonnie og hendes datter

Og så lyder historien, som følger : Der var ikke rigtig plads til Peter i denne lille 2-værelses, hvorfor Peter midlertidig blev anbragt på et Røde Kors-børnehjem. Skulle være midlertidigt, indtil Grethe fandt egen bolig, men i mellemtiden kom mormor på besøg. Hun så Peter havde lange negle (Peter oplyser, at han havde "engelsk syge). Det kunne hun ikke have, så hun tog ham med hjem, hvorfor han voksede op hos morfar og mormor sammen med min kusine Ulla, der var resultat af en lignende episode. I og med Ulla var min kusine var min storebror i mange år min fætter Peter i min bevidsthed, da der ikke var nogen, der fortalte mig andet. Faktisk var jeg voksen (ca. 20), før jeg fik at vide, at jeg havde en storebror.

(Ulla's lillebror John måtte vente, til hans far var død, før han officielt fik at vide, at han havde en storesøster).

Jeg har sammen med moster og onkel besøgt mormor og morfar flere gange, indtil han blev syg og døde af cancer i maven i 1958, da jeg var 7 år gammel.

Bedsteforældrene i Åbenrå og morfar - Christian's - tidlige død er måske medvirkende til, at jeg aldrig har været involveret eller dyrket morfar's side af familien - i modsætning til Peter, der har fuldstændig check og fod på dem.

 

Har også sammen med mine "ferieforældre" besøgt onkel Niels i Tønder, hvor han var ejer af Hotel Tønder og gav den som hotelkonge, hvilket i praksis betød, at han underholdt gæsterne, mens Alice knoklede i køkkenet og med rengøringspersonalet.

Med til tiden i Erritsø hører da også helt klart, at jeg her render ind i mor's kusine Birte - datter af Kirsten, som er ca. 10 år ældre ned mig. Så da jeg er legemoden 6,7,8-års alderen, er hun i gymnasiet og allerede mere ude end hjemme. Husker, jeg skulle hjælpe med at pynte op til hendes studenterfest, der skulle holdes i det gamle skovløberhus i skoven på den anden side af vejen. Her holdt onkel normalt høns, men der var både stuer og køkken i huset. Husker også, at hun blev ret irriteret over at have "den lille gnom" rendende omkring benene, fordi hun jo skulle gøre indtryk på drengene. Hendes første kæreste var Jens Baunsgaard (søn af Bernhard Baunsgaard), men ret hurtigt blev han skiftet ud til fordel for job som bus-guide fra Fredericia banegård med Tjæreborg Rejser og destination Gardasøen, hvor hun fik sit andet hjem. Men hun traf også en katolsk præst fra Mexico - Ignesia - som kom på besøg i Erritsø. Ham kunne jeg lege med, selvom vi ikke kunne tale sammen. Kan huske at have spillet fodbold med ham i haven - og bang, der røg en rude - og min santen om han ikke påtog sig skylden.

Birte fortsatte med dette deltids-/fritidsjob, mens hun læste til tandlæge, og det var på én af disse ture, at hun stødte ind i guide-kollegaen, Flemming Melsen. Han var medicinstuderende, så på den måde et passende "parti".  

 

Mor var også uheldig med min ankomst til verdenen. Mor var blevet gift med min biologisk far Børge Ellingsen, der var repræsentant og kørte land og rige rundt. På én af disse Jyllandsture, blev mor angiveligt ringet op af en veninde, der synes, hun skulle tage i Tivoli og gå en tur på Bodega'en "Tønderne", for dér sad min far med en anden dame (som ikke var en forretningsforbindelse). Mor var gravid med mig, men formåede alligevel at "beordre" ham hjem og pakke sit "lo..", og på den måde blev jeg "enebarn" hos en alenemor, indtil Ib dukkede op, da jeg var 6½.

 

I mellemtiden har mor haft en "husven", som jeg har kendt som "onkel Erik". Husker ham som en gemytlig fyr og især hans bil, der var en sort Citroën (den med den lange næse). Se, den kunne jeg jo prale med overfor de andre drenge i ejendommen. Lige omkring Onkel Erik sker der jo noget pudsigt og egentlig også meget sigende om denne familie, da Ib først er inde i billedet. Når jeg senere har nævnt, at jeg kan huske Erik, har jeg fået at vide, at jeg huskede forkert, at der var noget der ikke stemte osv.osv. I hvert tilfælde var det mig, der var helt galt på den - lige indtil efter Ib's død. Så kom sandheden frem. Erik var god nok; faktisk har jeg en lillesøster, Susanne, som han er far til, men hun blev bortadopteret ½ time efter fødslen. Angiveligt var mor ikke "fin" nok til hans familie, hvorfor det ikke blev til ægteskab mellem de 2. Og for at føje spot til skade : Erik var kunde inde hos Ib i banken. Ib var hamrende jaloux. Derfor måtte Erik aldrig mere omtales i familien.

Så Grethe : mor til 3, men kun opdraget et enebarn. 

 

Med Ib inden for dørene er der sandsynligvis faldet ro over "tropperne". Ultimo 50'erne har hans status som bankmand været af samme garantikaliber, som en tjenestemand ved Staten. Så det har givet økonomisk sikkerhed (uden at være overflod) i min mors bevidsthed, og den anden vej rundt er han flyttet fra ét pensionat til et andet, hvor han heller ikke skulle røre en huslig finger.

 

Mor med ½-dags job sørgede for alt : madlavning, rengøring, vask osv. Når vi tog på ferie, pakkede hun alle kufferterne, mens han blot sad ved skrivebordet og ventede på, at hun blev færdig. Typisk havde han fastsat et tidspunkt (kl. 08.00), hvor der var estimeret afgang og der var ballade i luften, hvis ikke  vi andre var færdige til tiden.

 

Mor havde forskellige venner, da Ib kom ind i billedet. Jeg huske et ægtepar fra Hvidovre og Yelva, der boede på Nørrebro med sin mor og søster. Hun kørte Vespa-scooter og har haft mig bag på nogle gange. Det var også hende, der hev mig med op i Bakkens Rutschebane, da jeg var kun 2½.. På een eller anden mærkelig vis er det lykkedes at køre alle disse venner ud af billedet til fordel for Ib's venner og kolleger.

 

Således var den første fælles ferie i et hus ved Bredballe, hvor hans bedste soldaterkammerat, Holger (soldaternummer 33) boede med hustru (Grethe) og 2 børn, Knud og Charlotte kun 500 meter væk fra vores lejede. Holger var kendt og elsket slagte i Vejle by, dyrkede jagt og var rigtig landbo i modsætning til jakkesættet Ib.

Mor har garanteret bidt en masse skam i sig, for hun hadede at være sammen med dem - syntes absolut ikke, de havde noget tilfælles (andet end soldatertiden), men her var børnene ældre og gled derfor nemmere ned hos "den gamle". Han kunne tale med Knud uden at han skulle lege med ham.

Videre omkring familien Caspersen har mor jo 3 søskende. Mor den ældste - herefter Linda, der bliver gift med Charcuteri-ejer i Åbenrå - Niels Riisberg. De får sammen John.

Morbror er Hans Christian, der bliver gift med Birthe Faurskov og får Benny og Lene.

Og rosinen i pølseenden er Tenna, der bliver gift med frisør Frederich - kaldet Fidde - Krøyer. De får en søn, der dør meget tidligt (2 års alderen) og Christa, der bliver gift med Arne.

Niels er "en stor mand i Åbenrå", hvilket afspejler sig i  hans "føren sig frem" med de rigtige mennesker. Imens knokler Linda i forretningen for at få det hele til at løbe rundt. I starten bor de i lejlighed over forretningen, men senere ca. 1960'erne køber de en kæmpekasse af et hus (3 etager + kælder), som de med glæde viser frem. Økonomien i dagligdagen betyder dog, at man kun benytter de 2 etager og kun tager de øvrige etagemeter i brug, når der er gæster. I hvert tilfælde en livsstil, som mine forældre tager afstand til, hvorfor besøgene og samværet med dem bliver sjædnere og sjældnere.

Af enkeltstående episoder med familien Riisberg husker jeg, at fætter John tog røven på mig, da jeg var en 7-8 år. Vi stod ude på gaden, og han tilbød mig en "bom", som jeg ikke anede en pind om, hvad betød, så jeg sagde pænt nejtak til noget godt slik..Min 17-års fødselsdag blev fejret i Åbenrå (fordi vi skulle Nytår med Fidde og Tenna), og her var  familien Riisberg med. Det gik over gevind (i forhold til oprindeligt planlagt), og alle endte ude på Restaurant Sommerlyst, der på dét tidspunkt var Åbenrå's in-dansested. Her var stort set alle fulde. Niels dansede solo-partier og gav cognac's, hvilket ikke mange andre havde oplevet tidligere. Men typisk for Ib (skulle det senere vise sig) skulle der i hvert tilfælde ikke mangle noget, når han inviterede..Verdensmand - om vi havde råd til det eller ej. John bliver gift med Mona og får 2 piger - bosætter sig i Bollerslev, hvor jeg desværre kun har besøgt dem en enkelt eller 2 gange.

 

I København bor min morbror Hans Christian Madsen. Dvs. i første omgang bosætter de sig i Slagelse, hvor jeg aldrig har besøgt dem, men det skyldtes, at HC arbejder på Storebæltsfærgerne. Har en enkelt gang haft fornøjelsen af at blive fulgt rundt på færgen af ham og komme ind alle de steder, hvor der ellers er adgang forbudt.

Senere flytter de på Østerbro i en lejlighed med Brandstationen i Østbanegade som nærmeste genbo fra altanen. Så altid spændende at besøge dem og se udrykninger. HC får job som privatchauffør for direktør Löbentin i Forsikringsselskabet Hånd i Hånd. Endnu en flot uniform til HC, men også flotte biler, han kører rundt i. Der er intet tilfælles med familien Hammelev, men der er altid fest og farver, når vi er sammen. Samtidig træder mor ind som barnepige for Lene, når der er behov for dette. De anskaffer sig senere en campingvogn, som i første omgang opstilles på Nærum Camping, men senere flyttes op ved siden af spejdercentret Egemosen i Ganløse. Også her holdes nogle gode "campingfrokoster" med liv og glade dage.

Husker også, at vi fulgtes alle mand til Ulla's konfirmation hjemme i Vamdrup. 4 voksne og 2 børn i en VW. På vejen over var vi i god tid, så vi skulle lige omkring og se, hvor de havde boet i Slagelse, så da vi endelig nåede Halskov, kom vi akurat 1½ minut for sent i forhold til checkind-tid, hvilket betød forsinkelse på 4½ timer. Det var fa.. surt show.

 

Lillesøster Tenna og Fidde er nok dem, familien har haft mest kontakt til. Som nævnt andet steds : nok fordi Ib kunne være sig selv her og drikke en masse bajere og cognac'er sammen med Fidde, uden at nogen anfægtede dette. Under hotel Royal lå et kælderværtshus, der hed "De 3 makreller", hvor der altid var bægerklang og lystig sang. Og her har de 2 herrer lagt mangen en krone. De var også flittige gæster på "ae spritter" - den lille spritrute mellem Flensborg og Kolind. Een nytårsaften sang de i gaderne.

Et år var Christa på feriebesøg i København (tror jeg på spejdertur). De var i Tivoli og Ib fik både øl og snaps til frokost. da de kom hjem på Ellegårdsvej tog fanden ved den gamle. Det kunne være sjovt at overraske Fidde og tenne på Makrellen Og der var ikke langt fra tanke til handling, så mens mor pakkede kufferter (igen-igen), ringde Ib og bestilte togbilletter til dem alle 3 og 3 timer senere trådte de ind på makrellerne og tog rø... på alt og alle og Ib blev endnu mere fuld. Da Christa er 16 løber hun ind i Arne, der passer den lokale biograf. Senere er han inde ved MP (i københavn) og bliver senere ansat ved politiet. Ender som anklager ved retten i Åbenrå. De bliver gift og får sammen René. Det gode forhold til Fidde og Tenna slutter brat i forbindelse med mor's 70 års fødselsdag.  Det er samtidig hendes sidste dag på arbejdsmarkedet, og udsigten til at gå op og ned med den gamle er ikke hendes drømmescenarie. Så hun har frabedt sig enhver form for festivitas i forbindelse med fødselsdagen. Bare en stille frokost i Grøften i Tivoli med Ib og mig. Men den gamle har allieret sig med Fidde og Tenna (druk igen), så de er med i overraskelsesfølget, der tager i mod inde på Instituttet, da hun har fri. Hun bliver eddikesur, men forsøger at holde facaden. Oven i dette har Tenna taget noget arvegods med fra morfars bo, som mor skal have. (vist nok nogle guldteskeer) Hun har angiveligt ikke de bedste minder om ham - i hvert tilfælde vil hun ikke have gaven og på næste tur til Sønderjylland har hun gaven med og returnerer denne og mener at Christa kan få mere gavn af gavens indhold. Så blev Tenna sur - og siden har de ikke snakket sammen.

sønderjysk eller Caspensen'sk stædighed ??? - vides ikke helt 

Dette brud er en realitet efteråret 1993.

 

  På job i Springbræt

 

 

Lorem »

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit.

 

Lorem »

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit.